Motorvejsløber anholdt

En 20-årig kvinde, som er bosat i Brande, blev kort før middag tirsdag anholdt på motorvejen ved Herning, hvor hun havde bevæget sig ud til fods.

Det er langtfra første gang, det sker, og politiet er af den opfattelse, at kvinden, som tidligere har været indlagt på psykiatrisk afdeling, er fuldt bevidst om sine handlinger og de mulige konsekvenser heraf.

Da hun kl. 11.55 var blevet indfanget og anholdt, blev hun derfor sigtet for at have overtrådt straffelovens §252 om at være til fare for andres liv og førlighed, både de pågældende betjentes, trafikanterne på motorvejen og ikke mindst sig selv.

Kvinden blev løsladt igen et par timer senere med en formaning om, at hun vil blive krævet varetægtsfængslet, hvis hun gentager sit motorvejsløberi.

Tags: 

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul