Morgenuheld ved Nr. Snede
Indsendt af Mikael Lund den tir, 20/03/2018 - 08:40
Mandag morgen kl. 8.19 skete der et mindre færdselsuheld på Horsensvej ved Lerret mellem Nr. Snede og Krondal.
Her satte en 65-årig mandlig bilist fra Århus farten ned for at svinge til venstre, hvilket en 40-årig kvinde fra Nr. Snede, der kom kørende i samme retning, ikke var opmærksom på. Hun begav sig derfor ud i en overhaling med det resultat, at de to bilister stødte sammen.
Ifølge politiets oplysninger skete der dog ingen personskade ved sammenstødet, udelukkende begrænset materiel skade.
Tilføj kommentar