Millioner på vej tilbage til forbrugerne
MES Amba i Brande ønsker at støtte gode formål i deres forsyningsområde. 10 millioner sættes af til udlodning det første år.
- Vi vil gerne give pengene tilbage til andelshaverne og har valgt løsningen med at udlodde beløb, der står i selskabet over en årrække, fortæller administrerende direktør i MES Amba, Majbritt Skriver Mortensgaard, der sammen med sin bestyrelse har fundet, at det var den optimale løsning at udbetale dele af egenkapitalen i MES Amba.
- Vi kan jo ikke betale pengene tilbage til den enkelte andelshaver, uden at beløbet skal beskattes – eller for den sags skyld sænke prisen på el – for det er vi ikke selv herre over!
- Derfor starter vi ud med at sætte 10 millioner af det første år, og så ellers følge op med nye beløb de efterfølgende år, lyder det fra Majbritt Skriver Mortensgaard.
På selskabets generalforsamling den 17. maj på Ejstrupholm Hotel vil bestyrelsen fremlægge forslaget om en vækstpulje med det formål at bidrage til udvikling af lokalsamfundet, herunder støtte idræts- og kulturlivet, grøn innovation, energirenoveringer i fællesskaber, øget elektrificering, innovative ideer, ideer der skaber nye arbejdspladser, uddannelse, forskning- og formidlingsprojekter, bevarelse af kulturarv samt andre former der efter bestyrelsens skøn har tilknytning til formålet, herunder almenvelgørende formål.
For at forslaget kan vedtages, kræver det 2/3 af de afgivne stemmer.
Læs hele artiklen i Brande Bladet i næste uge...!
Tilføj kommentar