Midt- og Vestjylland er bare bedst
Af formand for Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland, Niels Hansen
Kort før sommerferien fik vores midt- og vestjyske kommuner et skulderklap, da Dansk Byggeri offentliggjorde den årlige analyse af erhvervsvenligheden i landets 98 kommuner. Igen i år var vores lokale kommuner at finde blandt de bedste. Og nu hvor sommeren går på hæld, så får vores kommuner igen et skulderklap i Dansk Industris analyse af det lokale erhvervsklima.
Uanset hvem der måler, og hvordan der bliver målt på erhvervsvenligheden, så ligger Ikast-Brande, Herning, Ringkøbing-Skjern, Struer, Skive, Lemvig, Holstebro og Viborg blandt de bedste. Tillykke med det til både kommunerne og virksomhederne. Det gør mig glad, kommunerne prioriterer erhvervsvenligheden, og det gør hverdagen langt nemmere for de lokale virksomheder. Tak for det kære kommuner, jeg håber, at I vil fortsætte det gode arbejde.
Tilføj kommentar