Meget lille brand
Indsendt af Mikael Lund den man, 03/08/2015 - 09:50
Kl. 04.37 natten til søndag blev brandfolkene fra Falck i Nr. Snede kaldt ud til en brand i et fyrrum på Ejstrupvej i Hampen. Under opfyring var der blevet tabt nogle gløder på gulvet, og gløderne havde fået sat ild i noget papir og andre småting, men ifølge indsatsleder Niels Christensen kunne slukningen nærmest klares med en spand vand.
Brandfolkenes indsats begrænsede sig derudover til lidt rengøring og det rent tekniske omkring fyret.
Som det er standard i ferieperioden blev der automatisk rekvireret assistance fra kollegerne i Brande, men de kunne sendes retur til stationen under fremkørsel.
Tilføj kommentar