Matador reddet i sidste øjeblik

Grund til jubel hos Teaterkompagniet: Det er lykkedes at besætte de sidste roller, og dermed er årets forestilling reddet (arkivfoto: Lars Juul)

Af Astrid Vestergaard

Hvor der er vilje, er der vej!

Det gamle ordsprog må siges at passe ganske godt på Teaterkompagniet i Brande.

I sidste uge kunne vi fortælle, at årets store forestilling - Matador - var i fare for at blive droppet, da det kneb gevaldigt med at finde mandlige skuespillere.

Onsdag kunne stykkets instruktør, Kirsten Aastrup, så afblæse faren.

Det lykkedes nemlig i allersidste øjeblik at få rollerne besat.

Første øveaften måtte udskydes til torsdag efter vinterferien, og straks herefter følger man op med en øveweekend.

- Det er utroligt dejligt, at det lykkedes at finde de mænd, vi stod og manglede. Den megen presseomtale, vores situation fik, og besøg på blandt andet de lokale gymnasier gav pote til sidst. Nu glæder vi os til at komme i gang med at øve, lød det fra en begejstret instruktør, som i øvrigt kunne oplyse, at fire af de fem mænd, som meldte sig i sidste øjeblik, har spillet teater før.

De roller, Teaterkompagniet stod og manglede mænd til, var rollerne som Mads Skjern, bankdirektør Varnæs, Kristen, Røde og lille Daniel.

Hvem, der skal spille hvem, vil instruktøren ikke løfte sløret for endnu.

Men ét er sikkert - Lise Nørgaards elskede tv-serie om livet i den lille by Korsbæk vil kunne ses som teater i RemisenBrande fra den 23. til den 27. august.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul