Mangler du disse tyvekoster?

Midt- og Vestjyllands Politi fremlyser nu en række tyvekoster i forlængelse af en anholdelsesaktion i Ringkøbing i december.

Smykker, samlermønter og sølvtøj er blandt de tyvekoster, som Midt- og Vestjyllands Politi nu søger ejerne til.

I forbindelse med en anholdelsesaktion i Ringkøbing i december 2017 har Midt- og Vestjyllands Politi konfiskeret en stor mængde tyvekoster, som politiet nu søger ejerne til.

Midt- og Vestjyllands Politi foretog i december anholdelse af seks personer mistænkt for en række indbrud i private hjem. I den forbindelse konfiskerede politiet et stort antal tyvekoster, som politiet nu efterlyser ejerne til. Det drejer sig om ca. 180 effekter – primært smykker, men der er også ure, samlermønter og noget sølvtøj iblandt. Ifølge politiets oplysninger stammer tyvekosterne fra indbrud begået i Jylland i perioden 5.-17. december 2017.

Se billeder af tyvekosterne her: www.bit.ly/2CNnNfN

Med denne efterlysning håber politiet at kunne genforene tyvekosterne med deres rette ejere. Men lige så vigtigt vil politiet gerne have borgernes hjælp til at skabe en forbindelse mellem de konfiskerede tyvekoster og uopklarede indbrud med henblik på retsforfølgelse af gerningsmændene. Seks mænd er anholdt i sagen og sidder nu varetægtsfængslet, mens politiet arbejder med den videre efterforskning.

Hvis du kan genkende dine ting på politiets billeder, skal du så vidt muligt notere billedets nummer og kontakte Midt- og Vestjyllands Politi på tlf. 114. Oplys gerne journalnummer 4100-75599-00983-17 ved henvendelser i sagen.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul