Mand indebrændte i Ejstrupholm
Indsendt af Mikael Lund den man, 23/03/2020 - 09:02
Fredag aften kl. 20.34 blev brandfolkene fra Falck i Nr. Snede kaldt ud til en brand i et rækkehus på Engtoften i Ejstrupholm.
Naboer havde observeret røgudvikling fra huset og havde alarmeret brandvæsenet, som, da de trængte ind i huset, fandt dets 61-årige mandlige beboer liggende død i sofaen.
Politiassistent Bent Smedegaard oplyser, at der ikke er noget mistænkeligt i sagen, men at politiets teknikere i løbet af mandag vil forsøge at klarlægge brandårsagen, hvilket er normal praksis, når en person mister livet i en brand.
De indledende undersøgelser tyder på, at branden er opstået i sofaen.
Tilføj kommentar