Mand dræbt i arbejdsulykke på KMC
Indsendt af Mikael Lund den lør, 29/02/2020 - 18:31
OPDATERET: Lørdag eftermiddag omkring kl. 15 afgik en 55-årig mand fra Ikast ved døden efter en arbejdsulykke på virksomheden KMC på Borupvej i Brande.
Manden var i færd med at servicere et sækkeanlæg, da maskinen af ukendte årsager startede op, hvilket ikke burde kunne lade sig gøre.
De lokale brandfolk fra Falck blev kaldt ud til ulykken kl. 14.52, men mandens liv stod ikke til at redde.
Mandens pårørende er ifølge politiet blevet underrettet, og Arbejdstilsynet skal nu i gang med at undersøge, hvordan ulykken kunne ske.
Tilføj kommentar