Makværk

Kommunens miljørapport og miljøkonsekvensrapporten vedrørende kommuneplantillægget samt lokalplanen skal opfylde de krav, der stilles til disse to rapporter i Lov om miljøvurderinger af planer og programmer m.v.

Når myndighederne udarbejder miljørapport og miljøkonsekvensrapport skal bl.a. spørgsmål om den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, kulturarv samt landskab behandles.

Naturbeskyttelsesloven og Bekendtgørelsen om miljøvurderinger af planer og programmer bestemmer, at det skal foregå ved at fastlægge, beskrive og evaluere den sandsynlige væsentlige indvirkning af vindmølleprojektet på de beskrevne områder.

De to rapporter skal således fastlægge, beskrive og evaluere møllernes indvirkning på ådalens fredede pattedyr og fugle samt møllernes visuelle påvirkning af områdets mange fredede naturarealer m.v.

I ådalen findes følgende naturarealer: Habitatområde H63, Rævlinge Mose, Hallundbæk Mose, Vorslunde Mose, Karstoft Mose, Fokusområde Natur i Vejle kommune, tre ”større uforstyrrede landskaber”, Værdifulde landskaber i Vejle kommune, spredningsveje/vildtpassager, over 300 § 3 arealer i ådalen samt Kulturmiljø i Vejle kommune.

I ådalen findes bl.a. følgende fredede bilag IV-arter:

Pattedyr:

Vandflagermus, damflagermus, sydflagermus, brunflagermus, dværgflagermus, troldflagermus, pipistrelflagermus, odder

Krybdyr:

Markfirben, glatsnog

Padder:

Lille vandsalamander, spidssnudet frø, butsnudet frø, skrubtudse

Sommerfugle:

Okkergul pletvinge, brun pletvinge

Guldsmede:

Nordisk kær-guldsmed

Fugle:

Skarv, knopsvane, pibesvane, sangsvane, grågås, bramgås, gravand, krikand, spidsand, troldand, rød glente, sort glente, rørhøg, blå kærhøg, trane, tinksmed, hedelærke, rødrygget tornskade, jernspurv, bynkefugl, misteldrossel, græshoppesanger, gulbug, kornværling, skovsneppe, natugle, duehøg, grønspætte samt nattergal

Rovfugle:

Musvåge, rød glente, duehøg, spurvehøg, blå kærhøg, tårnfalk, rørhøg, sort glente, dværgfalk, fjeldvåge og hvepsevåge.  

Herudover skulle miljørapporten og miljøkonsekvensrapporten have fastlagt, beskrevet og evalueret den sandsynlige væsentlige indvirkning af vindmølleprojektet på de hydrologiske forhold samt for vildlaksen i Karstoft Å.

Kommunens miljørapport er det elendigste makværk, jeg længe har set.

Kommunen har i miljørapporten kun fastlagt enkelte af ådalens fredede pattedyr og fugle og kun fastlagt enkelte af områdets mange fredede naturarealer m.v.

Kommunen har i miljørapporten kun flygtigt og i nogle tilfælde slet ikke beskrevet møllernes indvirkning på ådalens fredede pattedyr og fugle eller områdets mange fredede naturarealer m.v.

Kommunen har kun i meget begrænset og i overfladiske vendinger evalueret møllernes indvirkning på de fredede pattedyr og fugle eller områdets fredede naturarealer.

Kommunens miljørapport lever således slet ikke op til lovens krav.

Miljøkonsekvensrapporten er på mange områder mangelfuld eller helt overfladisk, og i nogle tilfælde behandler den slet ikke væsentlige områder.

Således behandles følgende væsentlige områder:

Flagermus:

Hvis vi bruger miljøkonsekvensrapportens tal og metode, men omregner de to undersøgelsesperioder (7 dage og 5 dage) til årsbasis fås følgende regnestykke, idet vi bruger de faglige beskrivelser af flagermus, der beregner flagermusenes vinterdvale til at foregå i perioden fra omkring 31.oktober til omkring 1. april.

I sommerperioden (23.6. til 30.6.) har miljøkonsekvensrapporten i gennemsnit pr. dag monitoreret 296, antal flyvninger af flagermus i og helt tæt på møllerne. Omregnet til hele sommerperioden fra 15. maj til 1. september giver det 31.122 antal flyvninger.

I efterårsperioden (17.9. til 22.9.) har miljøkonsekvensrapporten i gennemsnit pr. dag monitoreret 237 antal flyvninger af flagermus i og tæt på møllerne. Omregnet til hele forårsperioden fra 1. april til 15. maj og efterårsperioden 1. september til 31. oktober giver det 24.885 antal flyvninger.

I alt forår, sommer og efterår (31.122 + 24.885) giver 56.007 passager af flagermus gennem og tæt omkring møllerne pr. år.

Miljøkonsekvensrapporten konkluderer følgende:

”Alle møller er placeret i åbent landbrugsland med lav flagermusaktivitet og langt fra egnede yngle- og rastelokaliteter for flagermus. Møllerne vil derfor kunne opføres og igangsættes uden særlige restriktioner eller afværgetiltag i forhold til flagermus.”

Miljøkonsekvensrapportens evaluering af møllernes indvirkning på flagermus i ådalen svarer på ingen måde til rapportens beskrivelse af flagermusenes aktiviteter i og lige omkring møllezonen.

Ynglende og overvintrende traner:

Miljøkonsekvensrapporten beregner at 4 ynglende traner og deres unger vil passere møllerne 1.944 gange på en sommerperiode.

Derudover er der ca. 30 ungtraner under 4 år, hvilket giver yderligere 42.200 passager på en sommerperiode beregnet efter samme metode.

Derudover overvintrer ca. 30 traner i ådalen, hvilket giver yderligere 21.600 passager på en vinter beregnet efter samme metode.

Det giver i alt 66.744 passager af traner gennem mølleområdet om året.

Miljøkonsekvensrapporten skriver:

I værste situation vil 93,75 % af alle traner blive dræbt af møllevingerne det første år. I bedste situation vil der kun blive dræbt 6,25 % af tranerne det første år, og at kollisionstal i denne størrelsesorden vil være uden betydning for den lokale bestand af traner.

Selv den bedste situation vil bevirke, at tranebestanden kun lige vil kunne opretholdes i ådalen. Hvis det dræbte antal kommer til at ligge et sted mellem bedste og dårligste situation, vil bestanden af ynglende traner i Karstoft Ådal hurtigt blive reduceret og til sidst helt forsvinde.

Miljøkonsekvensrapporten har overhovedet ikke behandlet følgende bilag IV-arter:

Odder, markfirben, glatsnog, lille vandsalamander, spidssnudet frø, butsnudet frø, skrubtudse, okkergul pletvinge, brun pletvinge, nordisk kær-guldsmed, skarv, knopsvane, pibesvane, grågås, bramgås, gravand, krikand, spidsand, troldand, rød glente, sort glente, rørhøg, blå kærhøg,  tinksmed, hedelærke, rødrygget tornskade, jernspurv, bynkefugl, misteldrossel, græshoppesanger, gulbug, kornværling, skovsneppe, natugle, duehøg, grønspætte, rød glente samt nattergal, musvåge, spurvehøg, tårnfalk, dværgfalk, fjeldvåge og hvepsevåge.  

Alle disse dyr er registreret i dof-basen indenfor de seneste 5 år.

Miljøkonsekvensrapporten kan på ingen måde leve op til lovens krav hertil.

Jyllands Posten beskriver søndag den 1. marts 2021, at to kommuner i det nordlige Jylland har givet tilladelse til opførelse og ibrugtagning af 18 vindmøller på et grundlag, som senere er blevet underkendt af Planklagenævnet. Her vurderer en af landets førende miljøeksperter, juraprofessor Peter Pagh fra Københavns Universitet, at ansvaret ligger hos kommunerne.

Begrundelsen for, at Planklagenævnet underkendte lokalplan og miljøkonsekvensrapport, skyldtes, at rapporten ikke havde behandlet sager, der vedrører truede dyrearter bl.a. rørhøg og blå kærhøg.

I Karstoft Ådal er der mange truede dyrearter herunder også rørhøg og blå kærhøg.

Kommunen skal være overordentlig sikker på, at grundlaget for at give byggetilladelse for vindmøllerne er solidt til stede. Hvis f.eks. miljørapporten eller miljøkonsekvensrapporten ikke lever og til den kvalitet, der kræves i henhold til loven herfor, skal klagenævnene erklære byggetilladelsen, miljøkonsekvensrapporten og lokalplanen for ugyldige. Derved påtager kommunen sig et erstatningsmæssigt ansvar overfor alle parter, der lider et økonomisk tab.

 

Vagn Stenager

Medejer af Buelundvej 53

Midt i Karstoft Ådal

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul 2020