Måske alligevel ekstra penge til turismen

I starten af december nedstemte et knebent flertal i Erhvervs-, vækst- og bosætningsudvalget et forslag om at øge den årlige betaling til turistsamarbejdet med Herning med 250.000 kroner. Nu ender udvalget måske alligevel med at sende den ekstra kvarte million til VisitHerning; bevillingen får bare et andet navn.

En ”spydspidsindsats” er navnet på initiativet, der hæver Ikast-Brande Kommunes bidrag til turistsamarbejdet fra 650.000 kroner til 900.000 årligt. Dermed ender den samlede betaling til VisitHerning – hvis forslaget vedtages – på præcis det beløb, der var lagt op til i december.

Dengang kom udvalgets formand, de konservatives Annette Mosegaard, og næstformanden, Venstres Brian Sigtenbjerggaard, i mindretal, da de tre øvrige medlemmer af EVB-udvalget, Henrik Kraglund (FL), Kirsten Hoffmann (S) og Simon Skipper Vanggaard (DF) stemte imod forhøjelsen.

I stedet har Turistforeningen for Herning, Ikast-Brande og omegn nu søgt om et tilskud på 250.000 kr. til det, foreningen altså benævner en spydspidsindsats i forhold til flere af Ikast-Brande Kommunes turismeindsatser og markedsføringen af samme.

Som eksempel nævnes Hærvejen. Andre eksempler er Brandes internationale street art-festival, byens gavlmalerier, Bøllingsø, Harrild Hede og større sportsbegivenheder.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul