Lyt til og smag på verden

Sidste år mødtes over 150 mennesker til verdensmiddag i Sognegården, og d. 21. marts gentages successen.

Sidste forår mødtes over 150 mennesker med vidt forskellige baggrunde til verdensmiddag i Sognegården. En succes af den kaliber kalder naturligvis på en gentagelse, så det bliver den lørdag d. 21. marts.

Sognepræst Anne T. Dolmer, Hans Jørgen Hansen fra Y’s Men’s Club, Mohammad Akram Peikar fra Afghansk Kulturelle Forening og tamilske Navaratnasamy Ponysamy har igen i år taget udgangspunkt i en fællesspisning i forsøget på at skabe et fællesskab på tværs af sprog og kulturer.

– Formålet er at mødes på tværs af sprog, traditioner og tro og have en dejlig aften sammen, forklarer de fire bagmænd m/k.

Menuen kommer både til at bestå af klassiske danske retter samt forskellige tamilske og afghanske retter, og alle er velkommen til at byde ind med en ret til alt lige fra 5 til 20 personer. Det er dog ikke et krav, at man selv medbringer noget spiseligt for at kunne deltage, og selve deltagelsen er ganske gratis.

Både før og efter spisningen vil der blive forskellige underholdende indslag. Ligesom sidste år vil nogle af deltagerne med udenlandsk baggrund fortælle deres egen historie. Der bliver også lejlighed til at høre om dansk kultur, og så sørger Sonja Kongsted og Manny Skjærbæk for, at ikke alt kommer til at foregå siddende, når de byder op til folkedans.

Aftenen slutter med fællessang i Brande Kirke, men her er det fuldstændig frivilligt, om man ønsker at deltage.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul