Lufthavn med dystre fremtidsudsigter

På sit seneste møde sagde byrådet i Ikast-Brande god for endnu et kapitalindskud på godt en halv mio. kr. i den underskudsgivende Midtjyllands Lufthavn i Karup, som kommunen ejer sammen med 8 andre kommuner i regionen. En lufthavnsanalytiker har imidlertid ikke den store tiltro til, at lufthavnen, der har Ikast-Brande Kommunes snart forhenværende borgmester Carsten Kissmeyer (V) som næstformand for bestyrelsen, er levedygtig på langt sigt. Til DR P4 Midt & Vest siger Jacob Pedersen fra Sydbank således: - Midtjyllands Lufthavn er sat skakmat af lufthavnene i Aalborg og Aarhus, hvor der flyver mere end et enkelt selskab. I denne industri er der en sneboldeffekt, hvor flere passagerer avler flere passagerer. Her er Midtjyllands Lufthavn bare langt, langt bagefter. Lufthavnen i Karup, som sidste år skiftede navn til Midtjyllands Lufthavn, oplevede i 2016 en vækst på 20 procent i passagertallet, den største relative vækst blandt samtlige danske lufthavne, men i år er udviklingen i passagertallet fladet ud og væksten erstattet af staus quo. Læs hele artiklen her: http://www.dr.dk/nyheder/regionale/midtvest/lufthavnsanalytiker-midtjyllands-lufthavn-gaar-svaer-fremtid-i-moede

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul