Store dele af vejudvidelsen åbnet for trafik
Det milde vejr helt frem til jul har gjort det muligt for entreprenørerne at arbejde på udbygningen af Omfartsvejen i længere tid end forventet.
De vestlige ramper ved Thyregodvej genåbnede sidst i denne uge, så snart de midlertidige veje var blevet etableret.
Tilslutningsanlægget ved Ejstrupholmvej er allerede åbent, og i slutningen af denne uge førte entreprenøren trafikken over på den nye nordvestlige frakørselsrampe.
Fra vejarbejdets sydlige grænse til Højmarksvej kører trafikken udelukkende ad den nye, vestlige sideudvidelse. Fra Højmarksvej kører trafikken fortsat på den eksisterende motortrafikvej, indtil tilslutningen til motorvejen mod Herning.
Fortsætter vinteren over
Efter nytår omlægger entreprenøren trafikken på strækningen nord for Højmarksvej, så arbejdet med afvanding og forberedelse af et nyt nødspor kan gå i gang.
Derudover sættes autoværn, hegn, tavler og støjskærme op. Asfaltarbejderne opstarter igen i det nye år, når vejret tillader det.
Ifølge den officielle tidsplan skal motorvejen indvies i oktober 2014, men som arbejdet er forløbet indtil videre, tyder meget på, at vejen bliver klar til at tage i brug tidligere.
Tilføj kommentar