Skal Brande have en ny badesø?

Brande Borgerforenings formand øjner muligheden for en ny badesø ved motorvejen som afløser for den ”gamle”, der er forurenet.
Da Omfartsvejen omkring Brande blev anlagt, fik Brande en badesø med tilhørende hvid sandstrand i tilgift. Søen blev forsynet med palmer, og med et slag fik Brande et udstillingsvindue, og badesøen med palmerne blev kendt viden om.
Siden var vi igennem en kommunesammenlægning og nogle kolde vintre, der tog livet af palmerne og desværre også af søen som eftertragtet badesø med dejligt klart og rent vand.
Badesøen eksisterer stadig, men kun som et vandhul uden palmer, der er sundhedsfarlig at bade i. Hermed har Brande, trods ihærdige anstrengelser fra Brande Borgerforening, mistet et fantastisk åndehul, som på varme sommerdage var flittigt besøgt.
Men Peder Holt, formand for Brande Borgerforening er en vedholdende mand, der ikke sådan giver op. Nu øjner han en ny mulighed for, at Brande atter kan få en badesø. Han ønsker nemlig, at en af de søer, der er opstået ved råstofgravning i forbindelse med anlæggelse af motorvejen, skal indrettes til ny badesø.
Læs mere i dagens udgave af Brande Bladet.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul