Lun december luner i kassen

- Det tegner godt for forbrugerne, siger formand for Brande Fjernvarme, Henrik Kraglund ovenpå den meget lidt vinteragtige december.
De foreløbige tal for julemåneden viser, at forbruget og produktionen lå ca. 25% lavere end i 2012, hvilket harmonerer meget godt med et næsten tilsvarende fald i antallet af graddage. Desuden trækker effekten af den løbende renovering af ledningsnettet, der år efter år har nedsat ledningstabet, i den rigtige retning.
For varmeåret som helhed ligger produktionen indtil videre ca. 10% lavere end i 2012, men selvom man i et gennemsnitligt varmeår (som løber fra 1. juni til 31. maj, red.) har forbrugt ca. 40% af årets varme, når det nye år skydes ind, maner formanden alligevel til besindighed, inden varmeforbrugerne tager glæderne og den mulige besparelse på forskud.
Dels med risikoen for en gentagelse af sidste års meget langstrakte vinter, der forlængede fyringssæsonen langt ind i april måned in mente, dels fordi det i indeværende varmeår endnu ikke har været rentabelt at sætte værkets gasmotorer til at producere el, et område der tidligere har sikret værket og dermed byens fjernvarmekunder en ganske solid indtægt.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul