DMI varsler skybrud
DMI har lørdag morgen udsendt varsel om skybrud for store dele af Syd- og Midtjylland samt på Fyn.
Sommerens to tidligere skybrudsvarsler for Ikast-Brande-området har dog kun resulteret i begrænset eller ingen nedbør, så tiden vil vise, om tredje gang bliver "lykkens gang" for DMI.
Skybruddet skulle ramme Brande først på aftenen og får næppe et omfang som skybruddet i august 2010, hvor Brande Å gik over sine bredder og satte store dele af det centrale Brande under vand.
Til gengæld kan et eventuelt medfølgende tordenvejr få indflydelse på afviklingen af den igangværende BIF-Cup. I tilfælde af tordenvejr bliver kampene afbrudt og spillerne sendt i klubhuset, en situation man senest oplevede for 3-4 år siden.
Dagens sidste cup-kampe er programsat til at starte kl. 19.05.
Tilføj kommentar