Billig vinter

Den grønne vinter har ikke ligefrem fået fjernvarmemålerne til at løbe løbsk - snarer tværtimod.
- Vi er nu nået så langt i fyringssæsonen, at Brande Fjernvarme allerede nu – 1½ måned før regnskabsårets udløb – kan fortælle, at fjernvarmeforbruget har ligget temmelig langt under det foregående års forbrug, fortæller fjernvarmens formand Henrik Kraglund således.
I februar og marts 2014 har forbruget været 25% mindre end året før, og siden varmeårets start i juni 2013 frem til udgangen af marts ligger forbruget 15-20% lavere end samme periode året før.
- Det betyder, at forbrugerne har temmelig mange penge til gode. Og dem får forbrugerne med det samme. Tilgodehavenderne vil nemlig blive afregnet, inden den første betaling i det nye varmeår skal foretages d. 1. juli. Så mange forbrugere vil slet ikke komme til at betale noget aconto-beløb ved første opkrævning eller i hvert fald kun meget lidt, oplyser Henrik Kraglund og fortsætter:
- Brande Fjernvarme vil nemlig gerne afregne med forbrugerne, mens alle kan huske, at det har været et gunstigt varmeår. Det betyder også for Brande Fjernvarme, at udgangspunktet for fastlæggelse af den nye fjernvarmepris vil være upåvirket af, at der har været indbetalt for meget af forbrugerne i dette varmeår.
Næste års varmepris vil blive offentliggjort kort tid efter påske.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul