Lokal mand ny træner i Brande Golfklub

Den 31. december 2020 udløber Brande Golfklubs kontrakt med nuværende PRO-træner Jesper Skoubo Kjeldsen. Jesper har været træner i Brande Golfklub i 6 år og ønsker nye udfordringer. Bestyrelsen har med baggrund i Jespers fratrædelse ved udgangen af 2020 drøftet klubbens fremtidige PRO’s rolle og funktion i Brande Golfklub.

PRO’en vil fremover få en større aktiv rolle i forhold til driften af Brande Golfklub. PRO’en kommer til at indgå i et tæt samarbejde med bestyrelsen og kommer til at varetage forskellige opgaver i flere udvalg.

Med baggrund i bestyrelsens drøftelser er det med glæde, at vi kan meddele, at Brande Golfklub med virkning fra den 1. januar 2021 har indgået aftale med Andreas Thune som ny PRO.

Andreas er født og opvokset i Brande. Det var også i Brande Golfklub, at Andreas tog sine spæde skridt ind i golfsportens verden. - Med uddannelsen som PGA Professional startede Andreas i Stensballegaard Golfklub og fortsatte derefter i Varde Golfklub. De sidste 6 år har Andreas arbejdet som cheftræner i Åskov Golfklub og Holmsland Klit Golfklub.

Med Andreas vil vi fortsat have en erfaren træner i klubben. En træner, som - ud over træning af juniorer, nybegyndere og Danmarksturneringsspillere - også vil skabe gode tilbud til alle medlemmer i Brande Golfklub, fortæller formanden for Brande Golf Klub Jette Kristensen.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul