Lennart cyklede ikke helt til tops
Over 300 deltog, da DM i skills blev afviklet i Bella Center i weekenden, blandt dem 18-årige Lennart Albin Laursen fra Blåhøj, der er i lære som smed ved Rahbek A/S i Brande.
DM i Skills er det store årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne. Lennart havde kvalificeret sig blandt de 6 finalister via lokalfinalen i Herning og regionsmesterskaberne for hele det midt- og sydjyske område samt Fyn.
Et DM blev det dog ikke til for den unge smedelærling fra Blåhøj, i stedet gik sejren til Jesper Krog Sørensen fra Nykøbing Mors. Hvordan de øvrige 5 finalister placerede sig indbyrdes blev ikke offentliggjort, men:
- Vi fik at vide, at vi lå ekstremt tæt, forklarer Lennart Albin Laursen, der først om to år kan kalde sig udlært.
Ifølge arrangørerne kiggede 68.000 forbi i løbet af mesterskaberne, markant flere end året før og ny rekord.
Tilføj kommentar