Lastbil vædrede garage på Herningvej

Onsdag eftermiddag kørte en lastbil ført af en 56-årig mand fra Brande direkte ind i en garage på Herningvej.

Lastbilchaufføren kom kørende fra rundkørslen ved Frihedevej med retning ind mod Brande, men umiddelbart efter at have passeret broen over Skjern Å mistede han styringen af lastbilen, angiveligt på grund af en teknisk fejl. Fejlen betød også, at lastbilen ikke kunne bremse; i stedet begyndte den at trække mod venstre, hvor den endte med at køre direkte ind i garagen på ejendommen Herningvej 88.

Der gik en rum tid med at få trukket lastbilen fri igen, da man frygtede, at bygningen var så voldsomt beskadiget, at den ville styrte sammen.

Lykkeligvis kom ingen personer noget til, men der skete stor materiel skade på både lastbil og garage.

Politiet modtog anmeldelsen af uheldet kl. 15.30.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul