Lastbil og personbil i sammenstød på Engebækvej
Indsendt af Mikael Lund den tor, 25/08/2022 - 08:44
OPDATERET: En 24-årig kvinde fra Brande måtte torsdag morgen flyves til Århus Universitetshospital i Skejby i lægehelikopter efter et voldsomt færdselsuheld på Engebækvej vest for Uhre.
Kvinden kom kort før kl. 7 kørende i sin bil ad Karstoftvej, og da hun skulle krydse Engebækvej, overholdt hun ifølge politiets døgnrapport ikke sin ubetingede vigepligt med det resultat, at hun kørte direkte ud foran en lastbil, der kom kørende ad Engebækvej.
Lastbilen blev ført af en 51-årig mand fra Troldhede, der var uden chance for at undgå sammenstødet.
Med sig i bilen havde den 24-årige to piger, som slap med knubs; kvinden selv meldes udenfor livsfare.
Tilføj kommentar