Løbetid
I aften er det for fjerde gang blevet tid til Hedeløbet på Brandlund Hede.
Motionsløbet, som de forudgående 27 år hed Brandtex-løbet, har start og mål ved Brande Ridecenter på Nordlundvej.
Deltagerne kan vælge mellem ruter på 3,6, 6 eller 12 km. Som noget nyt er der i år også mulighed for at prøve kræfter med et såkaldt trail-løb (terrænløb), der for en del af rutens vedkommende gør brug af det nyanlagte mountainbike-spor på heden.
Forud for starten på det "rigtige" Hedeløb kl. 19 afvikles Rema 1000 børneløbet for børn op til 10 år. Her er det gratis at deltage, og det kræver ingen tilmelding.
Det gør Hedeløbet derimod; forhåndstilmeldingen er slut, men man kan eftertilmelde sig på startstedet frem til en halv time før starten.
Læs mere om Hedeløbet her: http://www.brandemotion.dk/index.php?id=30
Tilføj kommentar