Kvindelig bilist påkørt bagfra af lastbil
Indsendt af Mikael Lund den fre, 07/10/2022 - 08:55
Torsdag eftermiddag kort efter kl. 14 skete der et færdselsuheld på Ikastvej nord for Smedebæk, som kunne have fået fatale konsekvenser. En 47-årig kvindelig bilist, som kom kørende i sydlig retning, tog farten af for at dreje til venstre ad Dyringhavevej, men det opdagede en bagfrakommende 26-årig polsk lastbilchauffør for sent med det resultat, at han ramte kvindens bil i førersiden.
Ifølge politiets døgnrapport kom hverken kvinden eller den polske lastbilchauffør nærmest mirakuløst noget til ved sammenstødet, men begge vil formentlig blive sigtet for manglende agtpågivenhed, kvinden for ikke at have orienteret sig bagud, inden hun påbegyndte sit venstresving.
Tilføj kommentar