Kvinde frastjålet sin pung i Rema
Indsendt af Mikael Lund den tir, 12/04/2022 - 08:52
![](https://brandebladet.dk/sites/default/files/styles/full_image_12_col/public/artikler/politi2-w500_220.jpg?itok=CktmhaP2)
En 75-årig kvinde fra Brande blev udsat for tyveri fra sin taske, da hun søndag mellem kl. 17.59 og 18.45 var ude for at handle i Rema 1000 på Vestergårdsvej.
Kvinden havde placeret sin brune taske i sin indkøbsvogn, hvorfra hun efter alt at dømme har fået stjålet sin pung, mens hun var ved at se på nogle varer.
Efterfølgende nåede tyven eller tyvene at misbruge kvindens betalingskort to gange, inden det blev spærret.
Politiet skal nu i gang med at granske billeder fra butikkens overvågningskameraer for at se, om der er noget, der kan lede dem på sporet af tasketyven(e).
Tilføj kommentar