Man kan altid regne med Beatles

Sidste år optrådte tjekkiske The Beatles Revival ved Sensommer-Rock, men det var der ikke mange, der oplevede: Deres koncert på den store scene over åen druknede ganske enkelt i regn. Og glem alt om klassikere som ”It’s Raining Again” og Danseorkesterets ”Regndans” – hvis tørken skulle ramme, er de 4 tjekker åbenbart garanter for regnvejr, i hvert fald hvis de spiller i Brande.
Lørdag var de tilbage til Lions Clubs forsøg på at lave en lidt mindre udgave af Sensommer-Rock, SensommerFesten, hvor de havde selskab af Tørfisk og Sweethearts. Forsøget blev ikke nogen udpræget succes med ca. 600 betalende publikummer om lørdagen og knap 200 om fredagen til ”Midtjyllands største diskotek”. Det får dog ikke Mogens Bentzen fra Lions’ koncertudvalg til at smide håndklædet i ringen på nuværende tidspunkt.
– Vi har ikke overblik over resultatet. Vi regner på det, og så må vi se, hvor vi lander, siger han dagen derpå.
– De ting, vi havde forberedt, klappede fint, og der var en god stemning i teltet, men vi må erkende, at der var alt for få mennesker, uddyber han.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul