Laura Mo i forsamlingshuset

På fredag giver Laura Mo og band koncert i Drantum Forsamlingshus.
Laura Mo er sangskriver og sangerinde fra Vendsyssel. Hun debuterede i 2007 med det anmelderroste album "Alkymi", for hvilket hun blev nomineret i kategorien "Årets danske sangskriver" ved DMA Folk. I år kunne hun bl.a. opleves på Tønder Festival, hvor hun gav en fantastisk koncert.
- Vi var ikke i tvivl om, at hvis de små spillesteder - deriblandt Drantum - skal ha' fornøjelsen af Laura Mo, så er det NU, fortæller Anita H. Sørensen fra forsamlingshuset i Drantums musikudvalg.
Senest udgav Laura Mo albummet "Motel" i 2012, et album som også har fået flotte anmeldelser. Laura bliver inspireret af mange ting i.f.m. sangskrivningen, bl.a. John Mogensens måde at kreere musik til folket på. Laura Mo bliver bakket op af et band bestående af to musikere.
- Vi er sikre på, at der venter publikum en dejlig aften i selskab med en speciel og intens sangerinde og sangskriver, siger Anita H. Sørensen.
Lyt gerne med her på Youtube: Langt pokker i Mol eller Europavej.
Billetter kan købes i Kvickly Brande.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul