Fernisering på nyt kunstværk i Brande

Brande har gennem mange år sat flotte og markante aftryk som en by med fokus på spændende kunstværker – bl.a. de berømte gavlmalerier. Som lejere i stationsbygningen vil VisitIkast-Brande gerne være med til at fejre byens 100-års jubilæum som stationsby med afsløringen af et nyt moderne kunstværk.
Kunstværket viser et portræt af Brande på en markant bygning tæt på banen med historiske henvisninger til byen som stationsby - herunder hvilken effekt dette har haft på industrien og byens udvikling. Herved krydses symbolsk både nye og gamle ”spor”, ligesom kunstværket endnu engang samtidig er med til at profilere Brande som kunstby.
De 14 kunstbannerne i størrelsen 2 x 3,5 meter er udført af den anerkendte kunstner Kim Grønborg og produceret med udgangspunkt i en kombination af historiske fotos og fotos taget af kunstneren til lejligheden. De fortæller historien om Brande som stationsby ved brug af fotografisk collageteknik.
Bannerne kommer til at pryde den gamle Rema1000-bygning på hjørnet af Jernbanegade og Stationsvej fra på fredag frem til udgangen af november.
-Projektet har mødt velvillig opbakning hos lokale virksomheder, foreninger og offentlige instanser, og vi er meget taknemmelige for den støtte, vi har fået undervejs i projektet, udtaler turistchef Jette Nielsen.
Hun glæder sig meget til at kunne præsentere kunstværket ved en lille festlighed i forbindelse med optakten til Brandes 100-års jubilæum som stationsby på fredag.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul