Dobbelt op på stand-up

Stand-up-komikken er tilbage på RemisenBrandes efterårsprogram, som også byder på børnefestival, strikke- og hæklefestival og koncerter.
To af Danmarks sjoveste mænd lægger til efteråret med en måneds mellemrum vejen forbi RemisenBrande. D. 8. oktober lufter Carsten Bang dyret, hans fjerde store comedy-satsning i kølvandet på de tre tidligere succeser ”Plukker kameler” (2011), ”Bang! Jeg er død” (2009) og ”Har Satan en Fætter?” (2006), der alle resulterede i udsolgte sale samt fire- og femstjernede anmeldelser.
På bagernes fødselsdag (11/11) er det så Christian Fuhlendorffs tur til at få grinet frem, når han gør en kort historie lang. Komikeren, der nok helst vil huskes for så meget andet end DR’s forsøg på at genoplive ”Husk lige tandbørsten”, stiller sig selv spørgsmålet: ”Skal jeg være lykkelig, fordi jeg lever i verdens lykkeligste land?”
- Det bliver ærligt, nøgent og frem for alt sjovt. Rigtig sjovt, lover Christian Fuhlendorff.
Læs mere om RemisenBrandes efterårsprogram i næste uges udgave af Focus Ikast-Brande.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul