Kræfterne skal samles om at få styr på vandet

I lyset af de dystre forudsigelser, der kom for en dag med offentliggørelsen af FN´s klimarapport, er det høje tid at mobilisere alle kræfter, for at imødegå de forventelige konsekvenser.

Med udsigt til voldsommere vejr, øgede nedbørsmænger, stigende havvand og grundvand, er der nok af udfordringer i relativt fladt land som Danmark. Da de nævnte udfordringer ikke respekterer kommunegrænser kræver det fælles koordineret indsats, som passende kan ske på regionalt plan.

I starten af september blev der afholdt en fælles udvalgskonference om miljøspørgsmål i Regionernes Hus i København. Ved denne lejlighed fremlagde Concito (Danmarks Grønne Tænketank) relevante resultater fra den seneste klimatilpasningsrapport fra 2017, (Robusthed i kommunale klimatilpasningsplaner).

Rapporten tegner et billede, hvor alle dele af landet har udfordringer, men på nogle parametre skiller den syddanske region sig ud og har markante problemer i vente. Af en tabel over ”sårbarhedsindeks – samlet for alle vandtyper” fremgår det at 10 af de 33 mest sårbare kommune er i Region Syddanmark. I denne sammenhæng er det værd at notere sig at Nordfyns Kommune er placeret lige under Lolland Kommune, der suverænt er den mest udsatte kommune.

I rapporten konkluderes det: ”Kommunerne har et generelt utilstrækkeligt videns grundlag omkring lokale klima-påvirkninger i hele det hydrologiske kredsløb. Der er behov for at kommunerne understøttes bedre gennem en strategisk og koordineret indsats fra koalition af kompetente myndigheder og aktører. Kommunerne skal generelt understøttes med mere viden på især grundvand og havvand, og koblede / sammenfaldende hændelser, samt specifikt med et opdateret statsligt kortgrundlag som baggrund for den videre opdatering af klimatilpasningsplanerne.”

Som jeg ser det, er det en opgave for Region Syddanmark at understøtte kommunerne og medvirke til at en strategisk indsats koordineres.

Bent Olsen

Medlem af Regionsrådet i Region Syddanmark for Socialistisk Folkeparti.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul