Korthuset væltede
Fredag aften skulle Brande IF's nyoprykkede serie 1-mandskab forsøge at følge op på den flotte sæsonstart med fire point i to kampe på udebane mod Oksbøl, men BIF'erne endte istedet med at indkassere sæsonens første nederlag mod sydvestjyderne.
Efter en times målløst spil kom hjemmeholdet foran i det 64. minut, og i kampens slutfase væltede korthuset for gæsterne.
Først indkasserede veteranen Jonny Bjørnsholm, der kun er få kampe fra at overtage klubrekorden for flest spillede førsteholdskampe, et gult kort, kort efter gjorde Oksbøl det til 2-0, og inden dommeren fløjtede kampen af, nåede han også at tildele Daan Bach og Lasse Skov et gult kort hver, så Brande måtte slutte opgøret med blot otte mand på banen.
Også klubbens andethold i serie 4 løb ind i en skuffelse: Efter to 4-1-sejre i træk blev holdet besejret med 2-1 i Kibæk.
Læs mere om kampene i Brande Bladet tirsdag.
Tilføj kommentar