Konservativ skuffelse i Isenvad
Indsendt af Mikael Lund den tir, 16/11/2021 - 21:08
Ved det seneste kommunalvalg i 2017 blev listen over personlige stemmer toppet af Annette Mosegaard, som bl.a. fik et rigtig flot valg i hjembyen Isenvad.
Helt så flot bliver resultatet ikke i 2021: De konservative har mistet 17 stemmer og går derfor tilbage til 22,6 % af stemmerne. Klart størst i Isenvad er fortsat Venstre, som ganske vist også må notere en mindre tilbagegang, men stadig opnår 52,2 % af stemmerne.
Socialdemokratiet kan notere sig for en beskeden fremgang på 1,2 procentpoint til 9,7 % af stemmerne, mens Dansk Folkeparti går tilsvarende tilbage til 6,6 %.
Nye Borgerlige og Kristendemokraterne har fået henholdsvis 3,4 og 3,0 % af stemmerne i Isenvad, hvor stemmeprocenten endte på 73,6 %.
Tilføj kommentar