Kommunens største udfordring

Morten Bak

Vi skal inddrage borgerne - lytte til borgerne. Lokalsamfundene i vores kommune er fulde af liv og aktiviteter, de mangler byrådets opbakning til udvikling, udstykninger, bypedel og meget mere. Det samme gælder vores byer. Vi er kåret som erhvervskommune nr. 1 - godt gået, men ikke godt nok, hvis det kun er os selv, der ved det. Guleroden ved det kæmpe arbejde der ligger bag denne første plads, bør være tilflytning. Vore virksomheder har skabt et enormt antal arbejdspladser og folk pendler hertil i stort omfang, men de bosætter sig ikke. Vi får ikke fortalt den gode historie. Vores lokalsamfund har masser at byde på, men de mangler byrådets opbakning til at udvikle sig.

Vi skal have genskabt nærdemokratiet, og byrådet skal ud og tale med borgerne. Byrådsmøder skal ikke være aftalt spil - der skal være plads til debat, så borgerne kan se de forskellige holdninger. Biksemadsmøder eller lignende skal genopfindes - det er borgerne, der har de gode idéer - politikerne skal lytte og bringe det i spil.

Kommunes største udfordring er og bliver økonomien. Økonomien driller pga. lave skatteindtægter. Vi er ikke lykkedes med tilflytning. Nye borgere/tilflyttere er nøglen til en bedre økonomi. Tilflytning vil kunne generere indtægter og udvikling. Vi kan ikke spare os ud af alt - vi skal ind på en ny kurs. Ventelister på vuggestuepladser, nedslidte skoler, vindmøller der måske kommer - det duer ikke. Dårlig service og usikkerhed holder tilflyttere væk. Vi har rigeligt med vindmøller, skoleprojekterne skal færdiggøres, ventelister til vuggestuerne skal væk. Pleje- og aflastningspladser skal være tilgængelige lokalt. Vi skal ikke centralisere, men skabe grobund for vækst - Byrådet skal vise at de vil lokalsamfundene. Glem stridsøkserne, men giv plads til forskellighed.

Morten Bak,
Byrådsmedlem for Fælleslisten

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Arne Danielsen bannerannonce

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul