Kommunen dækker hele turistforeningens underskud

Ikast-Brande Kommunes Erhverv, Vækst og Bosætningsudvalg (EVB-udvalget) har besluttet at dække den nedlagte Ikast-Brande Turistforenings samlede underskud.

I starten af 2019 nedlagde et flertal af medlemmerne Ikast-Brande Turistforening som en konsekvens af en varslet kommunal besparelse på en halv mio. kroner. Efterfølgende indgik Ikast-Brande Kommune et samarbejde med nabokommunen Herning om turismen under navnet VisitHerning.

Forløbet efterlod et hul i turistforeningens kasse på lidt over 100.000 kroner. Dertil kommer timer, som Visit Ikast-Brandes daværende turistchef, Jette Nielsen, har afholdt efter turistforeningens ophør. Disse beløber sig til 20.710 kr.

Et flertal i udvalget bestående af Annette Mosegaard (K), Brian Sigtenbjerggaard (V) og Henrik Kraglund (FL) vedtog at bevilge hele beløbet, mens udvalgets to øvrige medlemmer, Simon Skipper Vanggaard (DF) og Kirsten Hoffmann (S) kunne gå ind for at bevilge de 103.525,66 kr.

Læs mere om baggrunden for beslutningen i dagens udgave af Brande Bladet.

Tags: 

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul