Knivbevæbnet gæst på Ørbæklund
Kl. 00.59 natten til onsdag modtog politiet en anmeldelse fra Socialpsykiatrisk Center Syd (i daglig tale Ørbæklund). Personale havde observeret en besøgende, som var i besiddelse af en knivlignende genstand, hvilket fik politiet til at sende en patrulje til bostedet.
Der viste sig at være tale om en 25-årig mandlig besøgende fra Grindsted, som ved visitation blev fundet i besiddelse af et såkaldt multitool, der bl.a. indeholder en kniv med en bladlængde på 5,5 cm. Situationen taget i betragtning betragtes det som en overskridelse af knivloven, og den 25-åriges multitool blev derfor beslaglagt.
Det var han dog ikke tilfreds med; han valgte at klage over konfiskationen, så nu skal retten tage stilling til, om den var berettiget.
Den 25-årige blev ikke anholdt, men vil blive sigtet for at have overtrådt knivloven.
Tilføj kommentar