Klar til Street Art

Mens mere end 1000 ungdomsfodboldspillere boltrer sig på banerne ved stadion, er Brande for alvor ved at gøre sig klar til den 3. internationale Street Art-festival.

De første kunstnere er ankommet, det mere end 200 kvadratmeter store 3D-maleri på Strømmen mangler kun den sidste finpudsning, og Brandes nyeste gavlmaleri på Torvegade ved Hosekræmmeren er klar til "afsløring".

Afsløringen, eller måske rettere præsentationen, foregår kl. 17 fredag eftermiddag og markerer samtidig det officielle startskud på street art-festivalen.

Som en del af forberedelserne er Storegade (fra Ågade til Mølletorv ved Kvickly) her til formiddag blevet spærret for motoriseret trafik, og afspærringen vil først blive fjernet, når festivalen slutter søndag eftermiddag.

Og mens vejrudsigten for weekenden længe har set noget speget ud, er der helt bogstaveligt udsigt til opklaring for street art-malerne: Ifølge de seneste prognoser stopper regnen i løbet af natten til lørdag, hvorefter der er udsigt til tørvejr resten af weekenden.

Vi krydser fingre for, at vejrudsigten holder og følger naturligvis street art-festivalen tæt fra start til slut.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul