Klar til street art
Indsendt af Mikael Lund den fre, 01/07/2016 - 11:02
Fredag formiddag tog arrangørerne af den 2. internationale Street Art-festival i Brande, Lions, fat på de sidst praktiske forberedelser i forbindelse med weekendens festival, som åbnes officielt kl. 17 i eftermiddag af formanden for Ikast-Brande Kommunes kultur- og fritidsudvalg, Helle Mathiasen (L).
Jernbanegade blev afspærret for kørende trafik på Torvet, de respektive kunstneres "båse" blev mærket op, og Ivan Jensen (bill.) gik i gang med at sætte de store bannere op foran sejlet på scenen.
Desuden er Finn Birkelunds kulørte campingvogn med de mange øgenavne på nulevende og afdøde branditter kørt i stilling som centrum for festivalen, som du kan følge her på hjemmesiden i løbet af weekenden.
Tilføj kommentar