Klar til oprykningsfest

9.490 dage. Præcis så længe er det siden, Brande IF's førstehold senest rykkede op 20. oktober 1991. Dengang til Danmarksserien efter et enkelt år i Jyllandsserien, og dengang hed spillerne bl.a. Ole Radoor, Benny Vilsborg, Brian "Gøgler" Kristensen og Erik Rahbek, mens træneren hed Bjarne Jensen.

I mere end et årti var Brande IF fast inventar i Danmarksserien, men i 2005 indledte klubben en deroute, som kulminerede med nedrykningen til serie 2 i 2014.

I aften - fredag d. 13.(!) - er der så endelig udsigt til, at Brande igen kan fejre en oprykning for klubbens bedste herrehold. Med fire spillerunder tilbage er holdet 12 point foran de nærmeste forfølgere, så blot et enkelt point i hjemmekampen mod Alhedens IF fra Frederiks vil fjerne den sidste rest af tvivl om forfremmelsen til serie 1-hold i det nye år.

Kampen spilles kl. 18.30 på Brande Stadions kunstgræsbane, og du kan selvfølgelig se frem til reportagen i næste uges udgave af Brande Bladet - og her på hjemmesiden.

Lørdag har klubbens kvinder i serie 2 i øvrigt chancen for at gøre herrerne kunsten efter, når de tager imod Horsens Freja. Her er kravet til Brande dog en sejr, hvis oprykningen skal i hus inden sidste spillerunde. Kampen spilles i øvrigt allerede kl. 11.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul