Kan vi ikke gøre det lidt bedre?

Henrik Christensen

Tillykke med førstepladsen! Vi bor stadig i landets mest erhvervsvenlige kommune, men kan vi ikke gøre det lidt bedre?

Bør vi i Ikast-Brande kommune ikke udbytte alle de gode resultater, så samarbejdet med erhvervslivet bedre går hånd i hånd med det, at vi også bliver en kommune med mere socialt ansvar?

Hvorfor har vi omkring 100 unge som mangler en lærlinge eller praktikplads, når erhvervslivet skriger på mere faglært arbejdskraft i fremtiden?

En af grundene kunne være, at vi i Ikast-Brande kommune ikke har indført lærlingeklausuler i vores offentlige udbud. 

Med lærlingeklausuler kan kommunen stille krav til erhvervslivet om, at de skal anvende lærlinge i forbindelse med udførelsen af arbejde for kommunen.

Med klausuler kan vi sikre flere lærepladser til vores unge mennesker, og kommunens jobcenter kan også nemmere sætte nogle af de mange ledige i voksenlære.

Det er simpelthen ikke i orden, at der bygges og renoveres skoler, børnehaver, vuggestuer, veje m.m. i Ikast-Brande kommune for millioner af kroner hvert år, uden der stilles krav til, at en del af arbejdet går til unge eller ledige under uddannelse.

Vores nabokommune i Herning har indført klausuler, som skal sikre minimum 6% af arbejdet ved kommunale udbud udføres af lærlinge, det bør vi også sikre i Ikast-Brande kommune.

Klausuler med lærlingekrav og kontrol sikrer ikke kun flere faglærte til fremtiden, den sikre også vores lokale erhvervsliv mod social dumping og unfair konkurrence fra udenlandske virksomheder, som sjældent kan leve op til disse klausuler.

 

Henrik Christensen 

Vænget 17

Brande

Kommentarer

Helt ening, Henrik.

 det er ganske fint at IBK igen har har fået erhvervsprisen. jeg glæder mig til den dag da kommunen opfylder kriterierne til at få prisen som landets bedste handicapkommune!!!! men det har nok lange udsigter??? for det er der jo ikke prestige i for vores kommunalbestyrelse, er den opfattelse vi har i handicaporganisationerne .

 

Uden at have spor forstand på det, synes jeg, det lyder ret fornuftigt med lærlingeklausuler. Især da der blevet skrevet i sidste uge i Fokus, at der er 4500 personer på overførselsindkomster i Ikast-Brande kommune. Erhvervslivet har selv noget af ansvaret for, at de ikke kan skaffe kvalificeret arbejdskraft.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping
Kvalitetfyrærkeri

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul