Kaffemøder genoptages

Ib Lauritsen

Ib Lauritsen indledte den planlagte række af uformelle kaffemøder i Brande Hallerne 23. august sidste år, men efter besøget i Nørre Snede blev rundturen sat på pause, fordi valget rykkede for tæt på. Nu genoptages rækken af månedlige kaffemøder, når borgmesteren 22. september kommer til Ejstrupholm Hallen.

Helt tilbage i starten af 2020 lancerede borgmester Ib Lauritsen planerne om en rundtur til kommunens byer, hvor borgerne i en times tid kunne møde ham til en uformel snak.

På grund af corona-restriktionerne måtte møderne imidlertid udskydes til sensommeren 2021, hvor borgmesteren nåede at besøge Brande og Nørre Snede, inden kommunalvalget kom for tæt på.

Til efteråret genoptages ”turnéen” så med besøg i de fire byer, Ib Lauritsen ikke nåede at besøge sidste år.

Første gang man kan møde borgmesteren i uformelle rammer bliver i Ejstrupholm Hallen torsdag d. 22. september, 31. oktober besøger han Engesvang Hallen, 29. november kan man møde ham i Hjertet i Ikast, og 15. december sluttes rundturen af i ”Café Tæt På” i Bording Hallen.

Der er tale om "drop in-møder" uden tilmelding, hvor alle er velkommen.

- Jeg glæder mig meget til en uformel dialog om, hvad der rører sig i vores lokalområder, og håber at mange vil benytte lejligheden til at møde op, udtaler Ib Lauritsen.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul