Kørestolsbruger endte i grøften
Indsendt af Mikael Lund den tor, 26/03/2020 - 09:28
Der var bud efter både brandfolk og ambulance, da en kvindelig kørestolsbruger kort efter kl. 18 onsdag væltede på stisystemet mellem Ørbækvej og Nordlundvej.
Kørestolen var kommet for tæt på kanten i den ene side af stien og væltede derfor ned i en grøft, der løber parallelt med stien. Her landede den ovenpå sin uheldige pilot.
Hun blev hjulpet op igen og efterfølgende kørt på hospitalet med knubs, mens brandfolkenes indsats begrænsede sig til at assistere ambulanceredderne og få bragt den tunge kørestol på højkant igen.
Tilføj kommentar