Kære Brande, der er altså noget, vi skal tale om

Anders Udengaard

Brande har en kampgejst, en sammenhængskraft, en vilje, som man ikke ser magen til mange steder – på godt og ondt, og for tiden er jeg nødt til at sige, at det desværre er mest på ondt.

Det kulminerede med Fælleslistens indlæg om den nye skole og det bedømmelsesudvalg, som byrådet har nedsat. I de 12 år, jeg har været aktiv i lokalpolitik, har jeg ofte været ude for, at folk er blevet uvenner over en eller anden sag og er gået hårdt til hinanden. Jeg har såmænd også selv taget del i det fra tid til anden. Men Henrik Kraglunds læserbrev er så fyldt med ukontrolleret had til alt og alle udenfor byskiltet, at jeg ikke kan huske at have set noget lignende før.

Det synes jeg, vi bliver nødt til at tale om, ikke mindst fordi det er tydeligt, at Fælleslisten forsøger at mobilisere hele byen i sit angreb på ”all things not Brande,” og det skal vi simpelthen ikke tillade.

Det første, vi skal tale om, er opfattelsen af, at der er nogen, der er ude efter os. Vi er altså nødt til at gøre op med den der forestilling om, at resten af verden vil os det ondt. Det vil de ikke, og hvis man ikke er villig til bare at stole på, at mennesker udenfor Brande basalt set også er gode mennesker, så er der en anden god grund til, hvorfor der ikke eksisterer en sådan konspiration imod os. Den er muligvis svær at sluge for Fælleslisten, men den kommer her: Så interessante er vi altså simpelthen ikke.

Hvis man forestiller sig, at folk nord for bygrænsen er så opfyldt af misundelse og jalousi over Brandes herligheder, at de ligefrem tilbringer deres vågne timer med at lægge planer for, hvordan de kan få os ned med nakken, så trænger man enten til en valium eller til lidt frisk luft. Muligvis begge dele.

Det andet, vi er nødt til at tale om, er, hvordan vi egentlig ønsker, at resten af verden skal se os.

Da Fælleslistens nye hold satte sig i stolen i byrådet, proklamerede de hurtigt, at de havde taget en beslutning om altid at stemme og forholde sig neutralt til sager, som de ikke rigtig synes havde relevans for dem (læs: For Brande). Selvom de fleste nok vil mene, at det er en noget ejendommelig tilgang til hvervet som folkevalgt, så har de selvfølgelig ret til det, men det betyder altså ikke, at man kan forvente, at alle andre så også vil blande sig uden om de emner, som man rent faktisk selv interesserer sig for.

Hvis Henrik Kraglund er utilfreds med sammensætningen af det udvalg, som han selv har stemt for, så har han bedre end nogen anden haft mulighed for at bringe de navne i spil, som han ville foretrække. Med al respekt for at Brande City er en ny organisation, så er det jo ikke hverken nye eller ukendte navne, der står bag. Selvfølgelig er der ikke i sig selv noget i vejen for, at man her efterfølgende godt kunne åbne beslutningsprocessen igen, hvis et af byrådets partier udtrykker ønske om det, men hvis det er sket med den samme foragt, som Henrik Kraglund får udtrykt i sit indlæg, hvor han kalder sine kolleger for ukvemsord og nærmest erklærer Brande for en selvstændig republik, så kan jeg faktisk godt forstå, at de andre gruppeformænd ikke står i kø for at servicere ham.

Det tredje, vi skal tale om, er, hvordan vi i Brande egentlig ønsker at leve sammen med resten af verden.

Det helt store samtaleemne i denne tid er naturligt nok planerne om Bestsellers enorme byggeri. Vi har god grund til virkelig at være spændte, for de forudsigelser om befolkningstilvækst og ændringer i infrastruktur, som er i spil, er virkelig ikke hverdagskost. Men vi er nødt til lige at stoppe op et øjeblik, se hinanden i øjnene og blive helt enige om, at vi er klar til dét her. Jeg taler ikke om udbuddet af byggegrunde eller sådan noget. Er vi som lokalsamfund mentalt klar til de store omvæltninger, det betyder? Det kommer til at larme, og det kommer til at svine. Veje bliver lukket, nogle bliver måske gravet op. Men vigtigst af alt så vil der komme en hel masse nye mennesker udefra, som også gerne vil bo her, som også gerne vil have en parkeringsplads, som måske køber den sidste kringle nede ved bageren lige for næsen af en, som måske slet ikke går op i håndbold eller måske spiller høj musik ude i baghaven.

Det bliver vildt spændende, men jeg kan godt blive nervøs for, om vi klarer det som samfund, hvis vi køber Fælleslistens indstilling om, at det i virkeligheden var bedst, hvis resten af verden bare ville passe sig selv og lade os være i fred.

Brande har brug for at vise, at vi er bedre end det.

Anders Udengaard

Byrådskandidat for Socialistisk Folkeparti

Kommentarer

Der var engang to kommuner der indgik et tvangsægteskab. Tvangsægteskaber er aldrig godt. Og bliver det heller aldrig når det er tvangsægteskabet mellem Brande og Ikast vi taler om. Vi kommer ALDRIG, lissom i ALDRIG, til at identificere os som værende een kommune, og derfor ville det bedste udfald af dette ulykkelige tvangsægteskab selvsagt være en straks-skilsmisse. Kun på denne måde kommer vi igen til at leve i fred og forsoning.

Kære Anders! Du har fat i det helt rigtige, for vi har nogle herligheder, som vi dog kun kan udvikle SAMMEN.

Det er os i Brande, der skal vise omverdenen - herunder i kommunen - hvad vi i fællesskab dur til.

"Ingen kan alt. Alle kan noget. Sammen kan vi det utrolige". Hvis altså vi vil!

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul