Kålsmagning på biblioteket

Axel Månsson

Torsdag kan man møde forfatterne bag kogebogen ”Kål”, Asmus Gamdrup Jensen og Peter Nøhr Christensen på Brande Bibliotek. Brandes lokale kålproducent Axel Månsson (bill.) er også med i teamet bag denne spændende aften.

Asmus fortæller om kålens kulturhistorie og dens historiske anvendelser i køkkenet. Vi vil også få lidt at høre om kålens historiske dyrkning. Herefter vil Axel Månsson snakke om dyrkningen af kål og om forskellige kåltyper set fra hans vinkel.

Bogen ”Kål” giver masser af inspiration til nye og anderledes måder at anvende kålen på i køkkenet. Kål kan både koges, bages, steges, sauteres, dampes, blancheres, braiseres, saltbages og syltes! Kålen har fået sig en kulinarisk renæssance som en yderst moderne ingrediens i de danske køkkener - både i studenterhyblerne og på de finere restauranter.

Peter, der er kok, er bl.a. kendt fra Svinkløv Badehotel. Han tilbereder løbende hele aftenen smagsprøver og vil undervejs også snakke om kålens muligheder set fra en gastronomisk vinkel.

Axel Månsson, der har gartneri lige udenfor Brande, er en af landets absolut største producenter af kål.

Til sidst smager hele forsamlingen på retterne. Der vil være god mulighed for spørgsmål til både det historiske og til det gastronomiske og til økologisk dyrkning.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul