Juletræstænding en søndag i år
Indsendt af Villy Jensen den ons, 13/11/2024 - 07:37
I mange år har det været en fast tradition at det store juletræ på torvet i Brande tændes sidste fredag før 1. søndag i advent.
Men sådan bliver det ikke i år.
Juleudvalget under Brande City Detail har valgt at rykke juletræstændingen frem til søndag den 17. november kl. 16.30.
Det sker samtidig med at der julehygges på torvet hvor der er opstillet boder samt i butikkerne, der holder ekstraordinært åbent denne søndag.
Alle pullerter op gennem byen er iklædt julehuer denne dag og ved juletræstændingen bliver der igen i år omdelt julesange med et nummer på.
På disse sange trækkes der 10 stk. gavekort a 300 kroner, som kan benyttes i Brandes butikker.
Tilføj kommentar