Jubilæumsfest med reception og griseri
Indsendt af Mikael Lund den tor, 16/11/2017 - 09:24
Præcis i dag er det 25 år siden, Brande Motion blev stiftet (læs mere om den jubilerende forening i Brande Bladet). Det fejrer foreningen med en jubilæumsreception i Brande Hallerne, og på lørdag fortsætter jubilæumsfestlighederne med en ordentlig omgang griseri.
Her er det nemlig blevet tid til den 16. udgave af Griseriløbet, hvor deltagerne kan være 100 % sikre på mindst en ting: Man bliver møgbeskidt!
Terrænløbet byder igen i år på 3 ruter på henholdsvis 4,6, 7,7 og 10,9 km, og med præcis 100 forhåndstilmeldte er der næppe tvivl om, at deltagerrekorden ryger sig en tur.
Det er muligt at eftertilmelde sig på startstedet på Præstelundskolen indtil en halv time før løbet skydes i gang kl. 13.00.
Tilføj kommentar