Juniormesterlære i Ikast-Brande Kommune – Jeg glæder mig helt vildt!

På onsdagens udvalgsmøde i Børne-, Kultur- og Fritidsudvalget har vi mange spændende punkter på dagsordenen. Et af dem handler om juniormesterlære i vores folkeskoler.

Det vil jeg gerne skrive om, for det er så vigtigt, at vi træffer et valg, der giver mulighed for at få alle med.

Jeg har virkelig kæmpet for juniormesterlære i vores folkeskoler – ikke fordi jeg selv er tømrer (sagt med et glimt i øjet), men fordi jeg tror på, at vi med dette tilbud kan nå mange unge mennesker.

Helt fra hjertet ved jeg, hvad det betyder at få hænderne i arbejdet og mærke den utrolige stolthed, der følger med at skabe noget med sine egne hænder. At bygge noget fra bunden. At være praktisk dygtig. At have en idé i hovedet og gøre den til virkelighed.

Den stolthed og fascination skal vi sammen skabe et miljø for – og give videre til vores unge mennesker. Det er en fascination, der ikke handler om at bestå en eksamen, men om at mestre et håndværk og være stolt af det.

At bygge eller skabe noget, som varer, og som man kan se tilbage på med glæde resten af livet. Det handler om fantasien og lysten til at forme verden omkring sig.

Vi skal tale juniormesterlære op som et stærkt, positivt valg for vores unge – et valg, der giver dem mulighed for at lære et håndværk, opbygge selvtillid og få en værdifuld erfaring, der holder hele livet.

Det handler ikke om at vælge den nemme vej. Det handler om at skabe et fundament for fremtiden, hvor praktisk dygtighed er lige så anerkendt som akademisk viden.

Juniormesterlære – et stærkt valg for de unge

Juniormesterlære er et tilbud til dem, der vælger en anden vej end den boglige. Et spændende valg for de unge, der brænder for at bruge deres hænder – dem, der elsker at bygge og skabe.

Det er for de kreative og idérige, dem, der vil lave noget håndgribeligt, noget, der kan bruges og stå i mange år.

Håndværk er lidt magi – at kunne se noget tage form, når man lægger det første bræt, og få det hele til at hænge sammen, fordi man forstår det praktiske arbejde.

Hvilken model skal vi vælge?

Udvalget står nu over for en vigtig beslutning: Hvordan organiserer vi juniormesterlære i vores kommune?

Forvaltningen har præsenteret tre modeller og peger på centralmodellen. Det må jeg virkelig advare imod!

De tre modeller er:

Centralmodellen – Juniormesterlære samles på én skole.

Klyngemodellen – Juniormesterlære organiseres på flere skoler i kommunen.

Lokalmodellen – Juniormesterlære tilbydes på alle folkeskoler i kommunen.

Centralmodellen kan umiddelbart virke som den enkleste løsning: Én skole, én stor samling af fagfolk, én høj standard. Eleverne vil få adgang til kvalificerede praktikpladser, og undervisningen vil være af høj kvalitet.

Men er det realistisk i en kommune som vores?

Ikast-Brande Kommune er geografisk stor, og nogle elever vil skulle bruge op til tre timer dagligt på transport.

Er det fair at sende unge mennesker på den lange rejse? Det dræner både deres tid, energi og lyst til at være med. Transporten gør ordningen ufleksibel og besværlig – den bliver en logistisk udfordring, som fjerner fokus fra selve håndværket og de små, trygge fællesskaber.

Lokalmodellen lyder også god på papiret: Juniormesterlære på alle skoler giver eleverne mulighed for at blive i deres lokale fællesskab.

Det ville jeg virkelig ønske, vi kunne gennemføre. Men realistisk set er det nokøkonomisk svært.

Hvis vi spreder ressourcerne ud over alle skoler, risikerer vi, at kvaliteten falder. Vi kan ikke sikre de nødvendige praktikpladser og den faglige støtte, der gør en forskel.

Klyngemodellen – den bedste løsning

Klyngemodellen er derimod et kompromis, der rummer det bedste fra begge verdener.

Med denne model samles juniormesterlære på flere skoler i kommunen. Vi centraliserer det ikke ét sted, men sikrer samtidig, at elever og lærere ikke er for langt væk fra hinanden.

Det skaber mindre fællesskaber, hvor de unge kan fordybe sig, uden at skulle bruge halve dage på transport.

Klyngemodellen giver mulighed for lokal forankring, samtidig med at vi skaber etstærkt fagligt miljø. Vi kan tilbyde et kvalitetsforløb, uden at værdifuld tid går tabt i busser.

Det handler om mere end transport – det handler om fremtiden

Det her handler ikke kun om, hvor de unge skal tage hen – det handler om, hvad de kommer hjem med.

Det handler om at give dem følelsen af at kunne noget. At bygge noget. At tage en idé og gøre den til virkelighed.

Vi skal give dem lysten til at fortsætte i et erhverv, hvor de kan blive selvstændige, stolte håndværkere. Vi skal give dem motivationen til at mestre et håndværk og være en del af en stolt tradition.

Når man ser en håndværker arbejde, er der noget magisk ved det – de skaber ikke bare noget, de giver liv til noget, der kan holde i mange år.

Det er den stolthed, vi skal give videre til de unge.

Klyngemodellen ser jeg som den bedste løsning, fordi den sikrer et bæredygtig, økonomisk realistisk og fagligt stærkordning.

Den giver de unge muligheden for at fordybe sig i håndværket, samtidig med at de arbejder lokalt, får et stærkt fællesskab og kan udvikle deres evner i trygge rammer.

Det handler om at bygge et samfund, hvor vi værdsætter både den akademiske viden og den praktiske kunnen – hvor vi ikke ser det som modsætninger, men som to sider af samme medalje.

Det handler om mere end økonomi, transport eller organisering

Det handler om at vælge den bedste fremtid for vores unge mennesker – en fremtid, hvor de får lysten og motivationen til at skabe noget stort, noget værdifuldt, noget, dervarer.

Juniormesterlære på flere skoler i kommunen kommer efter min overbevisning til at:

Tænde tusindvis af stjerner i unge menneskers øjne.

Skabe fascination og venskaber på tværs af kommunen.

Give håndværksfagene den stolthed og anerkendelse, de fortjener.

Det havde jeg bare lyst til at dele med jer.

Jeg er fuld af glæde og stolthed over, at vi nu forhåbentlig kan indføre juniormesterlære flere steder i vores kommune!

Mvh Rune Lyager

Byrådsmedlem for Fælleslisten