Stormen har forårsaget rod langs kommunens veje
Indsendt af bbadmin den tor, 12/12/2013 - 09:24
Stormen Bodil har hærget landsdelen. Beplantninger langs Ikast-Brande Kommunes veje har mange steder fået en hård medfart, hvor træer er knækket eller væltet ud på vejene.
Som ”brandslukning” har kommunens redningsberedskab skåret træerne fri for at gøre vejene hurtigt farbare igen.
Efterfølgende er det en grundejerforpligtigelse at fjerne væltede træer og grene fra vejkanten og ind på egen matrikel, da de udgør en stor fare for trafikanter.
En lille uge efter stormen har Ikast-Brande Kommune konstateret, at der fortsat på mange vejstrækninger ligger meget træmateriale langs vejene, hvilket er meget trafikfarligt.
Derfor opfordrer kommunen til, at man som grundejer sikrer sig, at ens træer ikke ligger for tæt på vejarealet.
Tilføj kommentar