Hjælpen er nær: Her!
Brande Bladet er blevet kontaktet af et par hjælpsomme læsere, der har løsningen på problemerne med at vælge læge, og vi iler derfor med at viderebringe den:
Som noget af det første bliver man bedt om at oplyse datoen for lægeskift. Som standard anfører systemet datoen 14 dage ud i fremtiden, men her skal man i stedet angive d. 1. september - så kommer både Lægerne i Brande og den kommende Ikast-filial kaldet Brande Vest frem.
Før denne dato eksisterer disse to muligheder simpelthen ikke systemmæssigt.
Tak til læserne, der har nørklet sig frem til løsningen og derefter ulejliget sig med at kontakte os, så vi kan videreformidle den.
Lægeskift kan enten foretages på Ikast-Brande Kommunes hjemmeside eller på borger.dk. Derefter vil man i løbet af kort tid modtage (endnu) et nyt sygesikringsbevis, vel og mærke det gule, som kun kan anvendes i Danmark.
Skal man ud at rejse, skal man altså fortsat sørge for at medbringe det blå EU-sygesikringsbevis.
Tilføj kommentar