Indbrud i fire håndværkerbiler
Indsendt af Mikael Lund den fre, 10/06/2022 - 10:27
Natten til torsdag har der været indbrud i fire håndværkerbiler forskellige steder i Brande, men der er næppe tvivl om, at det er de samme gerningsmænd m/k, der har været på spil: fremgangsmåden er præcis den samme alle fire steder.
På Mylius-Erichsensvej er der blevet stjålet elværktøj fra en parkeret VW Transporter, og på Tranevej var udbyttet ligeledes elværktøj. Her er det gået udover en Ford Transit, og det er det også på Ørbækvej og Poppelvej. Fra Forden på Ørbækvej er der tilsyneladende ikke stjålet noget, mens der fra Transitten på Poppelvej også er stjålet forskelligt værktøj.
Alle fire steder har tyvene skåret et hul under låsen på kassevognenes bag- eller sidedøre.
Tilføj kommentar