Hvorfor tør vi ikke flyve med USZ - de har et fantastisk vækstpotentiale?

Lotte SToltenborg

Af Lotte Stoltenborg, byrådsmedlem for Fælleslisten.

Jeg må på det kraftigste beklage, at vi på folkeoplysningsmødet i denne uge (i tirsdags, red.) gav afslag til Urban Street Zone’s ansøgning om midlertidigt lokaletilskud på deres nye lejemål i 2 år. Vi debatterede i mere end en time, men nåede aldrig frem til et kompromis. Jeg havde håbet vi kunne finde en vej, tilbyde dem det vi kunne afse, rose deres ihærdighed og deres måde at turde tænke på tværs. I stedet blev det et afslag uden anvisning om en retning at gå.  

USZ har flere gange været på dagsordenen i folkeoplysningen. I første omgang fik de et midlertidigt lokaletilskud i 2017, som blev permanent godkendt i 2018.  De søgte til hal 2, men folkeoplysningen mente ikke der var basis for at yde lokaleskud til hal 2. Derimod blev de bedt om at udvikle en realistisk visionsplan. Men lige lidt hjalp det, det blev et afslag, dog med en note om at den kunne genoptages ultimo 2020. I stedet for at søge om hal 2, ansøgte de om et midlertidigt lokaletilskud på hal 3, med helt nye visioner om samarbejdstanker på tværs af foreningslivet. Som desværre fik endnu et nej.  

Jeg har hele tiden haft det lidt svært ved afslaget af til hal 2. I dag har USZ bevist, at de er kommet for at blive. De har langt flere medlemmer, end da de søgte til hal 1 (dengang registeret 175). Hvilket burde berettige dem til lidt ekstra hjælp. Det lokaletilskud, USZ modtager per barn, er på ingen måde alarmerende, hvis man sammenligner med, hvad andre langt mindre foreninger får per barn.

Selvfølgelig er der en grænse for, hvad folkeoplysningen kan løfte. Derfor burde diskussionen have været, hvordan vi i folkeoplysningen kunne understøtte USZ. I stedet for at iføre dem den ene spændetrøje efter den anden, skulle vi have diskuteret hvordan vi kunne få USZ videre, så deres fantastiske visioner ikke løber ud i sandet.

Budgetmæssigt har folkeoplysningen ikke pengene til at dække hele lokaletilskuddet, men mindre kunne også have gjort det. Vi har en udviklings- og samarbejdspulje, som netop ønsker at støtte tvær-samarbejde mellem foreninger, men ansøgningsloftet er ikke særlig højt. Men med god vilje kunne dette ændres, og hermed havde vi mulighed for at støtte dem noget af vejen.

USZ – er det nye sorte

Det, der faktisk falder mig mest for brystet er, at vi ikke ser visionerne eller ser de muligheder som USZ har. Allerede nu har de bevist, hvordan de favner ikke blot de unge sportsudøvere, men deres forældre og mange andre frivillige som inkluderes i fællesskabet. USZ er ”det nye sorte” - De har fat i noget. Et fællesskabs- og foreningskoncept, som viser sig at tale til de unge og som kan favne både eliten og bredden. USZ er allerede nu dybt respekteret af både DIF og DGI.  

I Ikast-Brande kommune har vi ikke et men to helt unikke sports- og kultursøjler. Vi har sport-campus i Ikast, som vi med rette bør være stolte af og understøtte. Lige som vi i Brande kan tilbyde både et unikt streetsportsmiljø samt streetart og kunst i det åbne rum. Begge dele vil kunne bringe Ikast-Brande kommune på Danmarkskortet igen og igen.

USZ har efter min opfattelse vokset sig stor og har sprængt rammerne for at kunne blive rummet i folkeoplysningen. Vi bør politisk finde en ny platform for dem, således vi kan give dem arbejdsro til at vækste og hermed profilere ikke blot sig selv men hele kommunen.

Kommentarer

Det er måske ikke kun ærgerligt, men pinligt.

USZ er Brandes største forening. Det er den forening der haft størst vækst overhoved i Brande.
Her mødes flest Børn i Brande - med stor afstand til alle andre foreniner.
Der r den forening der tiltrækker børn i fra en stor område - positiv for Bande.
Forening drives af mange frivillige. BSZ har en positiv økonomi selv om kommune tilskud per barn er på niveau: latterligt - sammenlignet med andre foreninger.

Min spørgsmål er: Hvor er Brande City her?
Brande City har til opgave at støtte Brandes udvikling, støtte Ildsjæl, støtte foreninger.
Brande City påstå man har særdeles god kontakter til politiker og kan "make things happen".
Brande City har et overskud i 2020 på 850.000 kr (se regnskab)
???

 

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul